Risengrød med kanelsukker og smørklat

Grødris kogt langsomt i sødmælk, til kornene er helt bløde og grøden er tyk uden at være klistret. Koges den dagen før, bliver halvdelen til risalamande juleaften.

65 min i alt Let Dansk JulTil familienBudgetKlassikerHusmandskostGrydeVinterBørnevenligMejeriprotein Indeholder: maelk

Pr. portion

326

kcal

g protein

g kulhydrat

g fedt

g fibre

Beregnet ud fra gennemsnitsværdier for råvarerne. Vejledende tal, ikke en varedeklaration.

Ingredienser

300 g Grødris
1500 ml Sødmælk 3,5%
1 tsk Salt
60 g Smør — til servering
8 tsk Kanelsukker — til servering
300 ml Vand til opstart

Log ind for at lægge på indkøbsliste

Det skal du bruge

Tykbundet gryde med låg
Grydeske
Skål med koldt vand til afkøling

Gør klar først

Alt det her skal være gjort, før du tænder for varmen.

T minus 1 time 15 minutter: Risene måles op, mælken tages ud af køleskabet, så den ikke er iskold.
T minus 1 time: Risene koges op i vand, mælken kommer i.
T minus 50 minutter: Grøden simrer under låg. Rør i den hvert kvarter.
T minus 5 minutter: Smages til med salt og hviler under låg.
Skal en del af grøden bruges til risalamande, hældes den i et fladt fad straks efter kogningen, så den køler hurtigt, og stilles koldt natten over.

Fremgangsmåde

Begynder

Begynder Mellem Øvet

Hæld risene i en tykbundet gryde sammen med 3 dl vand og bring det i kog. 4 min
Hvorfor: Vand trænger hurtigere ind i riskornet end mælk, så kornene får et forspring.
Lad risene koge i vandet i to minutter under omrøring. 2 min
Sådan ved du det er rigtigt: Det meste af vandet er suget op, og risene ser opsvulmede ud.
Hæld mælken i og rør rundt. Skru op og bring det langsomt i kog, mens du rører jævnligt. 10 min
Sådan ved du det er rigtigt: Der stiger damp op, og der kommer bobler langs kanten, før midten koger.

Hvorfor: Mælk brænder let på. Omrøring under opvarmningen forhindrer, at der sætter sig et lag i bunden.
Skru ned til lav varme, læg låg på og lad grøden simre i 45-50 minutter. 45-50 min
Sådan ved du det er rigtigt: Der skal kun være en enkelt doven boble hist og her under låget. Koger det hårdt, går kornene i stykker.
Rør i bunden med en flad grydeske hvert kvarter. 1 min ad gangen
Hvorfor: Stivelse og mælkeprotein synker til bunds og brænder på, hvis de får lov at ligge.
Smag på grøden efter 45 minutter ved at bide et korn over. 1 min
Sådan ved du det er rigtigt: Kornet skal være blødt hele vejen igennem uden en hvid, kridtet kerne.
Rør saltet i, tag gryden af varmen og lad grøden hvile under låg i ti minutter. 10 min
Hvorfor: Salt til sidst, fordi tidligt salt bremser kornets optagelse af væske. Hvilen gør grøden mærkbart tykkere.
Servér i dybe tallerkener med et hul i midten til smørklatten og et lag kanelsukker. 3 min
Sådan ved du det er rigtigt: Grøden skal langsomt lukke sig om skeen, ikke løbe ud til kanten som suppe.
Skal en del bruges til risalamande, så hæld den ud i et fladt fad med det samme og stil den koldt, når dampen er væk. 5 min
Hvorfor: Et fladt lag køler hurtigt af. En hel gryde grød står lun i timevis, hvilket ikke er godt for holdbarheden.

Ord og teknikker

Vand først, så mælk: Risene koges op i lidt vand i et par minutter, før mælken kommer i. Vandet trænger hurtigere ind i kornet end mælk, fordi mælkens fedt og protein lægger sig om risen og bremser optagelsen. To minutter i vand giver kornet et forspring, og grøden bliver færdig hurtigere og mere ensartet.
Stivelse og tykkelse: Grødris er en kortkornet ris med meget af den type stivelse, der opløses i væske. Under den lange, rolige kogning slipper stivelsen ud i mælken og gør den tyk. Derfor må grøden ikke koge hårdt, hvor kornene slås i stykker og grøden bliver limet, og den må heller ikke bare stå og trække, hvor stivelsen aldrig kommer ud.
Tykbundet gryde: Mælkeprotein og stivelse sætter sig på bunden og brænder på, hvis varmen er ujævn. En tykbundet gryde fordeler varmen og giver tid til at nå at røre. Brænder det alligevel på, så hæld straks grøden over i en anden gryde uden at skrabe i bunden; så følger den brændte smag ikke med.

Her går det typisk galt

Grøden er brændt på i bunden og smager svedent. Varmen var for høj, eller der gik for lang tid mellem omrøringerne. Grøden skal kun lige boble under låget. Rør i bunden hvert kvarter med en flad grydeske. Lugter der brændt, så hæld grøden over i en ren gryde uden at skrabe bunden.
Grøden er tynd og vandet. Der er for meget mælk, eller den har ikke kogt længe nok. Regn med fem gange så meget mælk som ris i vægt, og giv den de fulde 45-50 minutter. En grød, der ser lidt tynd ud ved kogningens slutning, tykner mærkbart, mens den står under låg i ti minutter.
Kornene er stadig hårde i midten. Risene har kogt for kort, eller grøden er saltet for tidligt. Salt til sidst; salt tidligt i kogningen gør kornets yderside fast og bremser optagelsen af væske. Bid i et korn: der må ikke være en hvid, kridtet kerne.
Grøden bliver til lim, når den køler af til risalamande. Den har kogt for hårdt, så kornene er gået i stykker. Køl den hurtigt i et fladt fad frem for i gryden, og rør fløden i lidt ad gangen næste dag; en kold grød løsnes af fløde, ikke af mere kogning.

Servering. I dybe, varme tallerkener med et lille hul i midten til smørklatten og et lag kanelsukker over. Traditionen tro kommer den på bordet den 23. december, og en portion sættes ud til nissen.

Godt at vide

Kog dobbelt portion. Halvdelen spises den 23. december, den anden halvdel køler af natten over og bliver til risalamande.