Risengrød med kanelsukker og smørklat

Det skal du bruge

• Tykbundet gryde med låg
• Grydeske
• Skål med koldt vand til afkøling

Her går det typisk galt

• Grøden er brændt på i bunden og smager svedent. Varmen var for høj, eller der gik for lang tid mellem omrøringerne. Grøden skal kun lige boble under låget. Rør i bunden hvert kvarter med en flad grydeske. Lugter der brændt, så hæld grøden over i en ren gryde uden at skrabe bunden.
• Grøden er tynd og vandet. Der er for meget mælk, eller den har ikke kogt længe nok. Regn med fem gange så meget mælk som ris i vægt, og giv den de fulde 45-50 minutter. En grød, der ser lidt tynd ud ved kogningens slutning, tykner mærkbart, mens den står under låg i ti minutter.
• Kornene er stadig hårde i midten. Risene har kogt for kort, eller grøden er saltet for tidligt. Salt til sidst; salt tidligt i kogningen gør kornets yderside fast og bremser optagelsen af væske. Bid i et korn: der må ikke være en hvid, kridtet kerne.
• Grøden bliver til lim, når den køler af til risalamande. Den har kogt for hårdt, så kornene er gået i stykker. Køl den hurtigt i et fladt fad frem for i gryden, og rør fløden i lidt ad gangen næste dag; en kold grød løsnes af fløde, ikke af mere kogning.

Variationer

• Kog en flækket vaniljestang med i mælken, hvis grøden skal videre til risalamande.
• Servér med en klat brunet smør i stedet for almindeligt smør; det er en lille ting, der ændrer hele retten.
• Rør en spiseskefuld hyldeblomstsaft i den kolde grød dagen efter, hvis den skal spises som dessert alene.

Servering. I dybe, varme tallerkener med et lille hul i midten til smørklatten og et lag kanelsukker over. Traditionen tro kommer den på bordet den 23. december, og en portion sættes ud til nissen.